Øvrige produkter
H.J.Hansen modtager forskellige former for bygningsaffald som fx beton, murbrokker, tegl og lignende emner. Materialerne, der typiske stammer fra nedbrydning af gamle bygninger og fabriksanlæg, kan afleveres til vores velplacerede afdelinger rundt omkring i landet. Efter modtagelse sorteres, knuses og bearbejdes bygningsaffaldet til flere forskellige grus- og stenkvaliteter, der pris- og kvalitetsmæssigt er gode alternativer til materialer fra grusgrave.
Ved levering skal materialerne være grovsorteret i henholdsvis ren beton, jernbeton og blandingsgods. Materialerne vejes ved modtagelsen, hvor kvalitet og art fastlægges. Afhængig af arten, mængden og kvaliteten opkræver vi et gebyr for de indleverede materialer. Gebyret er i langt de fleste tilfælde lavere end lossepladsernes deponeringsafgift.