Globalt salg

Råvarer til hele verden

H.J.Hansen leverer råvarer til europæiske og oversøiske stålværker i fx USA, Kina, Indien og Mexico. Eksporten af stålskrot sker i store skibe, som kan laste op til 35.000 tons. Vi leverer også metaller til smelteværker i Skandinavien, Europa og Fjernøsten. Metallerne lastes og afsendes i søcontainere.

H.J.Hansen er internationalt anerkendt for en høj kvalitet og renhed inden for jern- og metalskrot. Det betyder samtidig, at vi kan opnå de bedste råvarepriser gennem vores verdensomspændende salgsnetværk. H.J.Hansen har kontorer i Kina, og vi er repræsenterede via agenter i Tyrkiet og Spanien. Det brede salgsnetværk er med til at sikre vores kunder stabile afsætningsmuligheder og fordelagtige markedspriser.

For at sikre at vi til enhver tid er ajour med de seneste markedspriser på råvarer og valuta, er H.J.Hansen tilkoblet et finansielt online informationssystem. Her følger vi løbende med i tendenserne på de internationale råvare- og valutamarkeder samt London Metal Exchange (LME). LME er et formelt forum, hvor priserne inden for blandt andet de skrotbaserede industrier forhandles. Priserne anvendes som referencepris over hele verden.